попу́тчик
- 1.
Reisegefährte, der Mitreisende
Beispiele
Том и Мэри подобра́ли попу́тчика.
Tom und Mary nahmen einen Anhalter mit.
Deklination
| Singular | Plural | |
|---|---|---|
| Nom.Nominative | попу́тчик | попу́тчики |
| Gen.Genitive | попу́тчика | попу́тчиков |
| Dat.Dative | попу́тчику | попу́тчикам |
| Acc.Accusative | попу́тчика | попу́тчиков |
| Inst.Instrumental | попу́тчиком | попу́тчиками |
| Prep.Prepositional | попу́тчике | попу́тчиках |



















