гофме́йстер
- 1.
Hofbeamter, Zeremonienmeister
При дворе он служил гофмейстером. - At court he served as a master of ceremonies. - 2.
Hofmeister, Verwalter eines Adelshauses
Deklination
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nom.nominative | гофме́йстер | гофме́йстеры |
| gen.genitive | гофме́йстера | гофме́йстеров |
| dat.dative | гофме́йстеру | гофме́йстерам |
| acc.accusative | гофме́йстера | гофме́йстеров |
| inst.instrumental | гофме́йстером | гофме́йстерами |
| prep.prepositional | гофме́йстере | гофме́йстерах |
























